Vinaora Nivo SliderVinaora Nivo SliderVinaora Nivo SliderVinaora Nivo SliderVinaora Nivo SliderVinaora Nivo Slider

Vågekone


Hvis De har et familiemedlem, som er syg og døende, har De nu mulighed for at rekvirere en vågekone, hvis De har behov for en pause i vågearbejdet.

Vi kan udsende vågekoner, som står til rådighed, hvis et medmenneske er døende, og pågældendes familie ikke kan være tilstede, eller at der i værste fald ikke findes nogen familie eller netværk.

Vi erstatter ikke plejepersonalet, men er et nærværende supplement, som kan komme både nat og dag.
Det kan ofte være forbundet med en eller anden form for angst i forbindelse med at skulle dø. Det er her vi kan have en berettigelse, ved at skabe ro og tryghed og forjage ensomheden.

Vågekoner er forskellige, vi har ikke et religiøst formål, men det er medmenneskelighed og nærvær der er vores vigtigste egenskaber, og tilgang til opgaven. Det kan udtrykkes i at, vi holder i hånden, hvis den døende er urolig, eller vi læser højt, eller synger sammen med den døende, eller blot er tilstede i nuet, men udgangspunktet er den døendes eller eventuelt familiens ønsker.

Vi har alle enten en personlig eller faglig erfaring med døende, og sætter etikken og tavshedspligten i højsædet.

Galleri

Den sidste tid kan være svær, både for Dem og Deres pårørende.
Nødkald Hjemmeservice yder omsorg og nærvær i den sidste tid.